Projektspecialist til AVK International A/S
AVK International A/S er en del af AVK-koncernen, er familieejet og har hovedsæde i Galten mellem Aarhus og Silkeborg. Med en omsætning på DKK 1 mia. og mere end 250 medarbejdere.
AVK-koncernen er global markedsaktør indenfor salg, udvikling, produktion af ventiler og relaterede produkter. Produkterne indgår i vitale infrastrukturer for rent drikkevand, sikker distribution og håndtering af spildevand samt industriel vandbehandling.
AVK International A/S er en del af AVK-koncernen, er familieejet og har hovedsæde i Galten mellem Aarhus og Silkeborg. Med en omsætning på DKK 1 mia. og mere end 250 medarbejdere fordelt på det kontinentale Europa, Asien og Nordafrika er AVK International A/S en betydelig spiller i branchen. Kvalitet, kontinuitet, tætte kunderelationer og bæredygtige løsninger danner grundlaget for målsætningen om at være kundernes foretrukne valg.
Læs mere på www.avkvalves.eu
Har du erfaring fra projekter i vand- eller spildevandsbranchen og et godt kendskab til ventilløsninger?
Eksportsalget i AVK International har hovedsageligt været baseret på indirekte salg via lokale forhandlere i de respektive markeder, som bl.a. er Baltikum, Balkan, Tyrkiet, Stan-lande og Afrika. Disse forhandlere har derefter solgt AVK-produkter til slutbrugerne (fx vandværker) eller alternativt til endnu et mellemled i salgskæden, fx lokale entreprenører eller underforhandlere, og disse så endeligt til slutbrugeren.
En stor del af det nuværende eksportsalg er baseret på, at vores forhandlere vinder offentlige og private udbud på leverancer af en eller flere specifikke ventiletyper, som så indgår i en total leverance sammen med andet ikke-AVK udstyr.
De seneste år har AVK oplevet en stigende mængde projektforespørgsler indenfor fire forretningssegmenter; drikkevandsforsyning, spildevandsrensning, brandbekæmpelse og gasdistribution, som er mere komplekse end tidligere og derfor kræver stigende ekspertise fra både AVKs lokale forhandlere samt fra AVK selv, som ventilproducent.
Mange af AVKs forhandlere har i dag ikke de tilstrækkelige kompetencer internt til at håndtere sådanne mere komplekse projektforespørgsler, hvilket betyder, at AVK nu langt oftere bliver involveret i udarbejdelsen af ”løsninger” til disse projekter. Desuden foretrækker mange af disse projektdesignere og entreprenører, at forhandle direkte teknik/ salg med AVK end med vores lokale forhandlere, hvilket også har medført et stigende direkte salg de seneste år.
Hos AVK International er behovet derfor for at udbygge projektkompetence internt, så man kan servicere disse projektkunder og dermed også øge markedsandel i de respektive markeder.
Vi søger derfor en kandidat, som:
- har erfaring fra design og entreprenørbranchen med at løse komplekse problemstillinger og helst indenfor vand- og spildevandssegmentet.
- har et godt kendskab til ventiler generelt og deres applikationer. Erfaring fra vand- og spildevandssegmentet er et plus
- er vant til at begå sig på projektsites og evt. inspicere korrekt installation af ventilerne hos slutbrugeren
- kan læse tekniske projektspecifikationer og omsætte det til produktvalg, tilbudsberegning, og opfølgning
- kan assistere AVK’s lokale sælgere med teknisk bistand og evt. møder med designinstitutter for at finde løsninger på kundetilpasninger/justeringer, når det er nødvendigt
- er innovativ, opsøgende, detaljeorienteret og målrettet i sin tilgang til projektforespørgsler
- har en ingeniør- eller maskinmesteruddannelse.
En spændende rejse venter
For den rette person vil der være tale om en meget selvstændig, spændende og udfordrende stilling, hvor du kommer til at arbejde med produkter og løsninger af højeste kvalitet.
Kulturen er entreprenant og kendetegnet ved stærke specialister, positiv indstilling og et stort engagement. Du vil få både faglige og personlige udfordringer, og din personlige udvikling vil være sikret blandt dygtige og engagerede kolleger i et professionelt miljø, hvor dagene sjældent er ens, og hvor der arbejdes med høj faglighed. Stillingen er nyoprettet, og du får dermed selv mulighed for at sætte dit præg på stillingen.
Lønnen forhandles individuelt på et niveau, der modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer.
Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.
- Department
- Salg
- Role
- Forretningsudviklng
- Locations
- AVK International A/S

Colleagues
About Kongsby
Kongsby er en rekrutteringsvirksomhed med base i Horsens tæt på E45.
Siden Kongsbys etablering i 2019 har vi arbejdet målrettet med at matche
de rigtige profiler med de rigtige virksomheder.
Projektspecialist til AVK International A/S
AVK International A/S er en del af AVK-koncernen, er familieejet og har hovedsæde i Galten mellem Aarhus og Silkeborg. Med en omsætning på DKK 1 mia. og mere end 250 medarbejdere.
Loading application form